Det gamle Hjemmeværnsmuseum i Holstebro

Våbensamlingen, som har været udstillet på Holstebro Museum, blev grundlagt kort tid efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Gårdejer Carl Fonager i Sørvad mente allerede dengang, at det ville være en god ide at samle våben og andre effekter fra krigen for eftertiden. Samlingen udbyggedes hastigt i de efterfølgende år hjemme hos Carl Fonager på Vestergård i Sørvad.

Efter Hjemmeværnets start i 1949 blev også Hjemmeværnets materiel inddraget i samlingen. Carl Fonager var selv ivrig Hjemmeværnsmand, og meldte sig ind allerede i 1949. I begyndelsen var det ikke svært at få våben til samlingen, da disse efter krigens afslutning fandtes til overflod. Våbnene havde han i begyndelsen i stuehusets skunk, men dette var jo ikke det sikreste sted, så en følboks i stalden blev bygget om til en veritabel panser-boks, hvor våbensamlingen derefter fik til huse. Samlingen voksede i de følgende år med våben fra hele verden. Disse våben var enten nogen han fik, købte eller byttede sig til. I de år kom den lokale landbetjent af og til forbi for at se, hvordan det gik med samlingen – og vel også for at få en tår kaffe.

Sidst i 1960’erne mente den lokale betjent, at samlingen var blevet så omfattende, at Carl Fonager måtte overveje, hvad der videre skulle ske. Betjenten mente, at samlingen havde så mange våben, at det var lige rigeligt at opbevare dem alle på en gård. Det resulterede i at, Holstebro Kommune i 1968 fik tilbudt våbensamlingen. Men på det tidspunkt manglede man egnede lokaler, så tiden gik. I 1974 kommer samlingen under Hjemmeværns region II, og den 28. februar 1975 åbnes samlingen for offentligheden i kælderen under det nyopførte Hafniahus i Holstebro. Samlingen kommer til at hedde Hjemmeværnsmuseet, og Carl Fonager bliver daglig leder. I 1976 stiftes støtteforeningen Hjemmeværnsmuseets Venner, som eksisterer den dag i dag.

I 1979 stiller Hjemmeværnet imidlertid nogle krav, som gør, at samlingen ikke længere kan udstilles som hidtil. Blandt andet skal bundstykker og låse fjernes.

Dette bryder Carl Fonager sig ikke om, og der lægges hoveder i blød for at undgå dette. Samlingen overgår herefter i 1979 til Holstebro Museum under navnet Holstebro Museum, Den Våbenhistoriske Afdeling. Herefter kan våbnene udstilles som hidtil, med Carl Fonager som timelønnet museumsassistent.

Sidst i firserne skal Holstebro Museum flyttes fra Lystanlægget til et nybygget Kulturhistorisk Museum ved Kunstmuseet. Der bliver afsat plads i kælderen til besættelsestidssamlingen, Dragonmuseet og våbensamlingen. Carl Fonager mente imidlertid, at pladsen, der var afsat til våbensamlingen, slet ikke var rummelig nok. Herefter bliver våbensamlingen til en selvejende institution, og forbliver i Hafniahus. Senere, da Holstebro Museum er klar, flyttes besættelsestidssamlingen fra Hafniahus til Holstebro Museum, og åbnes her i 1993 sammen med Dragonmuseet. Hvor våbnene skulle have været, udstilles i stedet en legetøjssamling, som Hans Dissing har givet som gave til Holstebro Museum.

I 1996 brød ”rockerkrigen” ud, og den sikring, som politiet herefter krævede i kælderen under Hafniahus, blev for omfattende og økonomisk uoverkommelig. Våbensamlingen blev derfor pakket ned og lagt i et militært depot. I årene herefter arbejdede Museumsdirektør Torben Skov på at skaffe midler til en udvidelse af museet, så legetøjssamlingen kunne udstilles i bedre rammer. Hvis dette kunne lykkedes, gav Torben Skov tilsagn om, at våbensamlingen kunne indtage kælderlokalet, som det oprindelig var meningen. Det hele faldt omsider på plads, og den 4. maj 2003 indviedes våbensamlingen på Holstebro Museum, hvor den siden har haft til huse. Samlingen har siden været et godt aktiv for Holstebro Museum og er godt besøgt. Våbensamlingen består af godt 1.000 våben og heraf er ca. en tredjedel var udstillet.

Udover våbnene samlede man også på effekter fra besættelsen, fra Hjemmeværnets start og øvrige militære effekter frem til i dag.

Disse ting er stadig opbevaret og udstillet i centerets lokaler.

Det skal bemærkes, at de viste våben er opbevaret på Holstebro Museum.

Udvalgte våben fra udstillingen og deres historie

Engelsk 9 mm Stengun MK II, der under besættelsen blev brugt af ” Storm”, alias Jens Juul-Rasmussen fra Borbjerg. ”Storm” var medlem af Rydhavegruppen, der under ledelse af brødrene Elmholt modtog engelske våben, som før viderelevering gemtes i den nu genetablerede hule i skoven ved Rydhave. De fem huller i ”Storms” Stengun stammer fra en yderst dramatisk situation natten til den 30. april 1945: Tre tons våben og ammunition skulle overføres fra Rydhavedepotet til Lemvig. ”Storm” var leder af transporten, der ved Gimsing kom i kamp med en tysk patrulje. Det lykkedes danskerne at slippe helskindet fra tyskerne og først bagefter opdagede man, at det havde været tæt på. I ”Storms” Stengun var der huller efter ikke mindre end 5 tyske projektiler. Ingen var blevet ramt.

Tysk 9 mm P08 Luger med dødningehoved i skæftet. Forhenværende installatør Erik Jacobsen i Hjemmeværnspolitikompani Skive, var med i modstandsarbejdet i København under besættelsen. Pistolen blev taget fra en tysk soldat foran Østerport station i København. Det foregik ved at soldaten blev holdt fast, hvorefter hans bælte blev skåret over på ryggen i et snuptag. Herefter forsvandt man i en fart med pistol og bælte. Dødningehovedet er ikke det som SS brugte, men derimod det, som de tyske pansertropper brugte.

Tysk 7,65 mm Mauser M/34. Pistolen har tilhørt Tulle Fiil fra Hvidstengruppen. Tulles far Marius Fiil, hendes bror og hendes mand samt flere andre fra gruppen blev henrettet i juni 1944. Tulle blev også arresteret og tilbragte resten af krigen i danske og tyske fængsler. Senere blev hun gift med O. Møller, som også havde været medlem af Hvidstengruppen. O. Møller blev senere regimentschef for Jydske Dragonregiment. Tulle og O. Møller gav pistolen som gave til Carl Fonager, og den kan nu ses på Holstebro Museum.

Svensk 7,5 mm Husqvarna M/87. Revolveren er mage til den svenske premierløjtnant Sixten Sparres tjenesterevolver, som han benyttede sig af, da han selv og den danske linedanserinde Elvira Madigan valgte at tage sig af dage på Tåsinge i juli 1889. Historien fortæller at det var på grund af ulykkelig kærlighed. En kærlighedshistorie som vil være kendt af mange.